Udskrevne værnepligtige kan indgå aftale med Forsvarsministeriets Personalestyrelse om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 3.
Stk. 2 Såfremt en værnepligtig er idømt en sanktion som nævnt i § 8, kan aftale om værnepligtstjeneste ved et tjenestested/mødehold kun indgås, hvis indgåelse af aftale ikke medfører et uforholdsmæssigt stort antal værnepligtige med sådanne sanktioner på det pågældende tjenestested/mødehold.
Stk. 3 En aftale om værnepligtstjeneste ophæves,
-
1) såfremt en værnepligtig erklæres uegnet til værnepligtstjeneste,
-
2) såfremt en værnepligtig efter mødet erklæres for tiden uegnet,
-
3) såfremt en værnepligtig før eller efter mødet udelukkes fra værnepligtstjeneste i medfør af værnepligtslovens § 4,
-
4) såfremt en værnepligtig, som af sessionen er erklæret egnet, og som inden mødet erklæres begrænset egnet, ansøger herom, eller
-
5) såfremt en værnepligtig, der har indgået aftale om tjeneste ved de tjenestesteder/mødehold, hvortil der kræves sikkerhedsgodkendelse, ikke kan sikkerhedsgodkendes.
Stk. 4 Værnepligtige, der har indgået aftale i henhold til stk. 1, deler i øvrigt vilkår med øvrige værnepligtige.