Forud for mødedagen indhenter Forsvarsministeriets Personalestyrelse hos Rigspolitichefen oplysning om, hvorvidt de indkaldte værnepligtige er idømt sanktioner som beskrevet i § 7, stk. 1, og § 8. I bekræftende fald giver Rigspolitichefen Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplysninger og straffeattester som angivet i § 7, stk. 1, og § 8.
Stk. 2 Straffeattester vedrørende værnepligtige, der er indkaldt til Forsvaret, Beredskabsstyrelsen eller til civilt arbejde videresendes af Forsvarsministeriets Personalestyrelse til vedkommende session til brug for dennes behandling af udelukkelsessag i henhold til værnepligtslovens § 4.
Stk. 3 Såfremt sessionen i de i stk. 2 nævnte tilfælde ikke kan træffe afgørelse i udelukkelsessagen inden mødedagen, underrettes Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og indkaldelsen til aftjening af værnepligtstjeneste stilles i bero. Forsvarsministeriets Personalestyrelse underretter den værnepligtige herom.