Hvis en værnepligtig ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70, modtager Forsvarsministeriets Personalestyrelse fra Rigspolitichefen oplysning herom samt straffeattest til offentlig brug vedrørende den værnepligtige.
Stk. 2 Forsvarsministeriets Personalestyrelse videresender straffeattesten til sessionen for behandling af udelukkelsessag i henhold til værnepligtslovens § 4.
Stk. 3 Indgåelse af aftale med eller indkaldelse af en værnepligtig kan ikke finde sted, før sessionen har truffet afgørelse om udelukkelsesspørgsmålet i henhold til værnepligtslovens § 4, og den værnepligtige ifølge denne afgørelse ikke udelukkes fra værnepligtstjeneste.