Kapitel 12 Ungekriminalforsorgens tilsyn efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for ungekriminalforsorgens tilsyn efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, bekendtgørelse nr. 33 af 11. januar 2019 om ungekriminalforsorgens tilsyn med barnets eller den unges efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse og bekendtgørelse nr. 34 af 11. januar 2019 om ungekriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Ungekriminalforsorgen kan beslutte, at tilsyn og kontrol mv. efter de regler, der er nævnt i § 18, gennemføres telefonisk eller som et videomøde og uden deltagelse af en repræsentant for den ansvarlige kommune, hvis det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, hvis det er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af covid-19, og gennemførelse af et fysisk tilsynsmøde i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning, eller hvis gennemførelse af et fysisk tilsynsmøde bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, jf. dog § 25.
Stk. 2 Ungekriminalforsorgen kan i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, beslutte, at hjemmebesøg erstattes af en telefonsamtale eller et videomøde.