Kriminalforsorgen kan helt eller delvist afskære indsattes mulighed for udgang, og allerede udstedte tilladelser til udgang kan tilbagekaldes, såfremt dette er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 i kriminalforsorgens institutioner, hvis det er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af covid-19 i kriminalforsorgens institutioner, og gennemførelse af udgang i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning, eller hvis gennemførelse af udgang m.v. bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 i kriminalforsorgens institutioner, jf. dog § 25.
Stk. 2 Nægtes tilladelse til regelmæssig udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 38 eller tilbagekaldes en sådan allerede udstedt tilladelse i medfør af stk. 1, kan den indsatte opspare indtil 4 udgange. Afvikling af opsparede udgange kan ske, når begrænsningerne efter stk. 1 er ophævet, og sker i øvrigt efter regler herom udstedt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 50.