Kriminalforsorgen kan helt eller delvist afskære indsattes mulighed for udgang, og allerede udstedte tilladelser til udgang kan tilbagekaldes, hvis den indsatte har modtaget et positivt resultat af en PCR-test eller en antigentest, og kriminalforsorgen vurderer, at den pågældende er omfattet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om selvisolation af smittede, eller hvis kriminalforsorgen på baggrund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer vurderer, at den pågældende har symptomer på covid-19 eller er nær kontakt til en person, der er smittet med covid-19.
Stk. 2 Nægtes tilladelse til regelmæssig udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 38 eller tilbagekaldes en sådan allerede udstedt tilladelse i medfør af stk. 1, kan den indsatte opspare indtil 4 udgange. Afvikling af opsparede udgange kan ske, når begrænsningerne efter stk. 1 er ophævet, og sker i øvrigt efter regler herom udstedt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 50.