Når en kendelse om at pålægge en person konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., er indberettet til konkurskarantæneregistret af skifteretten, videregiver Erhvervsstyrelsen de indberettede oplysninger til Skatteforvaltningen.
Stk. 2 Når en person, der er pålagt konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., ansøger om at blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk, underretter Erhvervsstyrelsen Skatteforvaltningen herom med angivelse af de oplysninger, som er registreret om den pågældende i konkurskarantæneregistret.
Stk. 3 Ændres en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., eller sættes den i bero, jf. konkurslovens § 164, stk. 5, giver Erhvervsstyrelsen Skatteforvaltningen oplysning herom.