Bekendtgørelse om formidling m.v. ved salg af fast ejendom Kapitel 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1413 af 30. november 2023

Kapitel 9 Salg af andele i stiftede andelsboligforeninger
Minimumskrav til formidlingsaftaler for andele i stiftede andelsboligforeninger
§ 31

I tillæg til oplysningerne i denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 1 og 3-4, skal formidlingsaftalen indeholde oplysning om maksimalprisen, jf. § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, med følgende opdeling:

  • 1) Værdien af andelen i foreningens formue (andelsværdien).

  • 2) Forbedringer i lejligheden.

  • 3) Tillæg eller fradrag for vedligeholdelsesstand.

  • 4) Eventuelt særligt tilpasset inventar.

Stk. 2 Foreligger oplysninger som nævnt i stk. 1 i udfyldt »nøgleoplysningsskema om andelsboligsalg«, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger m.v. samt om bestyrelsens pligt til at fremlægge skema over centrale nøgleoplysninger, anvendes oplysningerne fra dette skema.

Stk. 3 Hvis ejendomsmægleren skønner, at andelen ikke kan omsættes til den ovenfor anførte maksimalpris, skal ejendomsmæglerens værdiansættelse af andelen, jf. lovens § 37, stk. 1, nr. 1, desuden oplyses.

Stk. 4 Endvidere skal aftalen indeholde oplysning om den aftalte skønnede kontantpris (udbudsprisen), jf. lovens § 37, stk. 1, nr. 1, og § 41, stk. 1.

Stk. 5 Hvis ejendomsmægleren ikke er i besiddelse af oplysninger om forbedringer, vedligeholdelsesstand eller inventar, jf. stk. 1, nr. 2-4, skal det fremgå af formidlingsaftalen, at maksimalprisen, jf. stk. 1, ejendomsmæglerens værdiansættelse, jf. stk. 3, og den kontante udbudspris, jf. stk. 4, er skønnede og betingede af, at de ikke kan overstige andelsboligens reelle maksimalpris. Ejendomsmægleren skal efter sælgers underskrift af formidlingsaftalen indhente oplysning om maksimalprisen fra andelsboligforeningen uden ugrundet ophold.

Minimumskrav til indholdet af salgsopstilling for andele i stiftede andelsboligforeninger
§ 32

I tillæg til oplysningerne i denne bekendtgørelses § 6, stk. 1, nr. 1, 3, 8-14 og 16, skal følgende oplysninger fremgå af salgsopstillingen:

  • 1) Andelens maksimalpris, der skal udspecificeres som anført i § 31, stk. 1.

  • 2) Boligydelsen beregnet pr. måned, jf. § 33.

  • 3) Andelens evt. nummer, beliggenhed samt nuværende benyttelse.

  • 4) Andelens hidtidige benyttelse, hvis den afviger væsentligt fra andelens nuværende benyttelse, og dette er relevant.

  • 5) Andelens samlede boligareal i henhold til BBR-ejermeddelelse og fordelingstal i forhold til opgørelse af andelsværdien og opgørelse af boligafgiften.

  • 6) Andelshavernes hæftelse for foreningens gæld, dvs. om den enkelte andelshaver hæfter for mere, end det der er betalt for andelen, herunder om der hæftes personlig pro rata eller personlig solidarisk.

  • 7) Hvilket vurderingsprincip der er anvendt til beregning af andelsværdien:

    • a) anskaffelsesprisen,

    • b) valuarvurdering, eller

    • c) den offentlige vurdering.

  • 8) Ejendommens værdi ved det anvendte vurderingsprincip, jf. nr. 7.

  • 9) Oplysninger om andelsboligforeningens lån og finansielle aftaler, herunder type, restgæld, hvorvidt der afdrages på gælden, påbegyndelse af afdrag, næste rentetilpasning samt restløbetid i år.

  • 10) Andelens tekniske pris, jf. § 34.

Stk. 2 Hvis ejendomsmægleren ikke er i besiddelse af oplysning om maksimalprisen, jf. stk. 1, nr. 1, skal det fremgå af salgsopstillingen, at den skønnede kontantpris (udbudsprisen) ikke kan overstige andelsboligens maksimalpris.

§ 33

Boligydelsen består af den aktuelle boligafgift, de aktuelle udgifter til tv, internet i det omfang udgifterne hertil er obligatoriske, samt evt. andre obligatoriske udgifter, som er forbundet med at bebo andelen.

§ 34

Ved teknisk pris i § 32, nr. 10, forstås den skønnede kontantpris tillagt den forholdsmæssige andel af andelsboligforeningens gæld fratrukket omsætningsaktiver, jf. oplysningerne herom i »nøgleoplysningsskema om andelsboligsalg«, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger m.v. samt om bestyrelsens pligt til at fremlægge skema over centrale nøgleoplysninger.

Minimumskrav til standardkøbsaftaler for andele i stiftede andelsboligforeninger
§ 35

Ejendomsmægleren skal inden købsaftalens indgåelse give køberen et eksemplar af dokumenter og nøgleoplysninger om andelsboligforeningen og andelsboligen efter § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

§ 36

I tillæg til oplysningerne i denne bekendtgørelses § 21, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, skal følgende oplysninger fremgå af købsaftalen:

Projektsalg af andele i stiftede andelsboligforeninger
§ 37

Ved salg af en andelsbolig i en andelsboligforening, som er stiftet, men hvor byggeriet ikke er færdiggjort eller påbegyndt, gælder reglerne i §§ 31-36 ikke. I stedet gælder § 38, nr. 1-6, og § 39, nr. 1 og 3-5.

Stk. 2 I købsaftaler skal oplysning om købers fortrydelsesret ske i overensstemmelse med reglerne i § 21, stk. 2, nr. 2.