V. Rådsmøder m.v.
Rådets møder er ikke offentlige.
Et medlem skal så vidt muligt give meddelelse om helt eller delvis fravær.
Rådet kan beslutte at give en ansøger eller andre lejlighed til at give møde for rådet, herunder via telekommunikation med billede. Rådets formand kan beslutte, at et eller flere medlemmer deltager i mødet via telekommunikation med billede. Rådets sekretariat udarbejder et referat af mødet med en ansøger.
Rådets beslutninger i ansøgningssager træffes i møder, jf. dog stk. 2, 3 og 4. Rådets formand kan beslutte, at mødet afholdes via telekommunikation med eller uden billede, eller at et eller flere medlemmer deltager via telekommunikation med eller uden billede. Rådet er beslutningsdygtigt, når behørig indkaldelse har fundet sted, jf. § 18, og mindst 4 medlemmer, herunder formanden, er til stede, herunder via telekommunikation med eller uden billede.
Stk. 2 Rådet kan i særlige tilfælde træffe beslutning i en ansøgningssag uden afholdelse af møde. I beslutningen skal deltage flest mulige medlemmer, dog mindst 4, herunder formanden, og de deltagende medlemmer skal være enige om, at beslutningen træffes uden afholdelse af møde.
Stk. 3 Rådet kan i enstemmighed bemyndige tre af rådets medlemmer, en dommer, en advokat og en offentlighedsrepræsentant, til at afgive indstilling på rådets vegne i visse, nærmere bestemte sager.
Stk. 4 Rådet kan endvidere i enstemmighed bemyndige formanden til at afgive indstilling på rådets vegne i visse, nærmere bestemte sager.
Møderne ledes af formanden.
Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling.
Stk. 2 Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 3 Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå.
Rådets indstillinger skal være begrundede.
Stk. 2 Det skriftlige materiale, der har ligget til grund for rådets vurdering af de enkelte ansøgere, herunder udtalelser mv., sendes til justitsministeren sammen med rådets indstilling. Justitsministeriet har adgang til ansøgningerne via Statens eRekruttering.
Formanden eller sekretariatet efter formandens bemyndigelse indkalder til rådsmøder. Der skal indkaldes til rådsmøde, hvis mindst 2 medlemmer ønsker det.
Stk. 2 Mødeindkaldelse skal ske skriftligt og så vidt muligt med mindst 8 dages varsel.
Stk. 3 Mødeindkaldelser skal ledsages af en dagsorden, jf. § 19, og bilagsmateriale til de enkelte dagsordenspunkter, herunder ansøgninger, udtalelser m.v.
Dagsordenen fastsættes af formanden.
Stk. 2 Ethvert medlem kan anmode om at få sat et punkt på dagsordenen.
Stk. 3 Dagsordenen skal til hvert møde mindst indeholde følgende punkter:
-
1) Godkendelse af referat fra forrige møde.
-
2) Oversigt over de ansøgningssager, der skal behandles.
-
3) Eventuelt.
For hvert rådsmøde føres en protokol, hvori angives
-
1) rådets indstilling i den enkelte ansøgningssag,
-
2) om indstillingen er enstemmig eller er sket efter afstemning, og
-
3) rådets begrundelse for indstillingen tillige med en angivelse af de enkelte medlemmers standpunkter, såfremt der har være uenighed om indstillingen.
Stk. 2 Protokollen underskrives på mødet af de enkelte rådsmedlemmer.
Stk. 3 Indstillinger foretaget i medfør af § 14, stk. 2-4, eller under møder via telekommunikation med eller uden billede i medfør af § 14, stk. 1, indføres snarest muligt i protokollen med de i stk. 1 nævnte angivelser. Protokollen underskrives snarest muligt af de medlemmer, der har deltaget i beslutningen, og de øvrige medlemmer gøres bekendt med protokoltilførslen.
Fra hvert rådsmøde tages et referat.
Stk. 2 Referatet skal mindst indeholde oplysninger om
-
1) tid og sted for mødet,
-
2) hvem der har deltaget i mødet, herunder hvem der har været referent,
-
3) dagsordenen for mødet, og
-
4) en henvisning til protokollen for så vidt angår rådets beslutninger i ansøgningssager.
Udkast til referat udsendes snarest muligt og senest i forbindelse med indkaldelse til næste møde.
Indsigelser mod et referat skal fremsættes senest på førstkommende rådsmøde.