Konkurrencerådet mødes to gange om året med det rådgivende udvalg nedsat af erhvervsministeren i henhold til § 14, stk. 6, i konkurrenceloven. Rådet kan vælge at lade sig repræsentere af formanden og næstformanden.
Stk. 2 Det rådgivende udvalg kan rådgive Konkurrencerådet om
-
1) udarbejdelsen af vejledninger om konkurrenceloven og dens anvendelse,
-
2) behovet for udarbejdelsen af konkurrenceanalyser,
-
3) mulige tiltag til forebyggelse af overtrædelser af konkurrenceloven, og
-
4) eksistensen af konkrete konkurrenceproblemer på et marked.
Stk. 3 Konkurrencerådet kan høre det rådgivende udvalg i forbindelse med udarbejdelsen af vejledninger om konkurrenceloven, jf. stk. 2, nr. 1, og kan til enhver tid anmode hele eller dele af udvalget om bistand i forbindelse med behandlingen af konkrete sager, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.