Nævnenes Hus varetager nævnets sekretariatsopgaver, jf. § 10, stk. 1, i lov om Planklagenævnet.
Stk. 2 Sekretariatet bistår formanden og dennes stedfortrædere. Sekretariatet forbereder de enkelte nævnsmøder samt forbereder og behandler sager til afgørelse og skriver udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra formanden eller dennes stedfortrædere. Sekretariatet refererer i alle faglige spørgsmål til nævnet, formanden eller dennes stedfortrædere.
Stk. 3 Sekretariatet fastsætter procedurer og rækkefølge for behandling af de indkomne klager i samarbejde med formanden. Sekretariatet kan herunder i samarbejde med formanden fastsætte forskellige procedurer bl.a. for at sikre kortest mulige sagsbehandlingstider.