Psykolognævnets sekretariat forestår den forberedende sagsbehandling, inden en sag behandles af Psykolognævnet. Sekretariatet kan i forbindelse med sagens oplysning indhente sagkyndig bistand.
Stk. 2 Psykolognævnets sekretariat kan som led i den forberedende sagsbehandling anmode den autoriserede psykolog, som er part i sagen, om at medvirke til oplysning af sagen. Sekretariatet fastsætter en frist på normalt 14 dage for den autoriserede psykolog til at afgive en udtalelse.
Stk. 3 Psykolognævnets sekretariat forestår sagsbehandlingen efter, at Psykolognævnet har truffet afgørelse, herunder udsendelsen af afgørelser m.v. Afgørelser, som skal offentliggøres efter reglerne i § 11 a, stk. 2, i lov om psykologer m.v., skal indeholde oplysning om, at den vil blive offentliggjort.