Bekendtgørelse om forretningsordenen for et adoptionssamråd Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 296 af 20. marts 2019

Kapitel 3 Behandling og afgørelse af sagerne
§ 8

Adoptionssamrådet træffer afgørelse i møder.

Stk. 2 Formanden kan dog i særlige tilfælde beslutte, at sagen kan behandles på skriftligt grundlag, ved telefonmøde el.lign.

§ 9

Adoptionssamrådet er kun beslutningsdygtigt, når det er fuldtalligt.

Stk. 2 Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Stk. 3 Akterne i de konkrete sager, der behandles af adoptionssamrådet, skal være til rådighed for adoptionssamrådets medlemmer i god tid inden mødet. I helt særlige tilfælde er det tilstrækkeligt, at akterne foreligger på mødet.

§ 10

Adoptionssamrådets møder er ikke offentlige.

Stk. 2 Sekretariatets medarbejdere kan efter formandens bestemmelse deltage som sekretær i et møde i adoptionssamrådet.

§ 11

For hver sag føres en protokol, hvori angives

  • 1) adoptionssamrådets beslutning i sagen og

  • 2) adoptionssamrådets begrundelse for beslutningen samt de enkelte medlemmers standpunkter, hvis der har været uenighed.

§ 12

Adoptionssamrådets afgørelse meddeles ansøgeren med angivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behandling.