Kapitel 3 Tilskud
Naturskaderådet yder efter ansøgning tilskud til fladefald på mindst 0,5 ha for den enkelte skov. I opgørelsen af stormfaldet kan medtages alt fladefald, der er sket inden for fristen for anmeldelse af stormfaldet, jf. lov om visse naturskader § 16, stk. 2.
Stk. 2 Der ydes tilskud til gentilplantning. Tilskud til gentilplantning ydes i form af grundtilskud og særlige tillæg.
Stk. 3 Grundtilskud ydes til gentilplantning, når
-
1) plantetallet udgør mindst 4.000 stk. pr. ha for løvtræbevoksninger, og mindst 3.500 stk. pr. ha for nåletræsbevoksninger,
-
2) den enkelte bevoksning indeholder mindst 2 træarter, hvor hver enkelt træart indgår med mindst 20 % i den enkelte bevoksning, og
-
3) den enkelte nåletræsbevoksning indeholder mindst 50 % robuste træarter.
Stk. 4 Stormfældede løvtræsbevoksninger, hvortil der ydes tilskud, skal gentilplantes med mindst 80 % robuste løvtræarter eksklusiv birk, rødel og bævreasp.
Stk. 5 Særlige tillæg ydes til
-
1) etablering af kulturhegn,
-
2) etablering af løvskovbryn,
-
3) ekstra omkostninger ved gentilplantning med mindst 80 % robuste træarter,
-
4) ekstra omkostninger ved gentilplantning med mindst 80 % robuste løvtræarter, dog ikke birk, rødel og bævreasp,
-
5) ekstra omkostninger ved kulturetablering uden brug af pesticider, dog kun hvis arealet ikke dybdepløjes,
-
6) ekstra omkostninger ved oprydning og gentilplantning som skyldes særlige hensyn til fortidsminder og
-
7) ekstra omkostninger ved plantning af 500 ekstra planter pr. ha.
Stk. 6 Særlige tillæg til gentilplantning efter stk. 4, ydes kun, hvis der også ydes grundtilskud efter stk. 3.
Stk. 7 Minimumskravet til plantetal skal opfyldes på bevoksningens bruttoareal, hvori nordmannsgran og nobilis ikke medregnes. Naturlig opvækst kan indgå med op til 10 % af plantetallet i den enkelte bevoksning.
Stk. 8 Minimumskrav til andelen af robuste træarter beregnes af bevoksningens faktiske plantetal.
Stk. 9 Der skal i forbindelse med ydre rande etableres løvskovbryn af mindst 20 meters bredde i skovens nord- og vestkant, og mindst 10 meters bredde ved de øvrige kanter. Ved løvskovbryn forstås bevoksninger af løvtræ og buske. Sammensætningen af løvskovbryn fastsættes af Naturskaderådet.
Stk. 10 Hvis der ydes tilskud til gentilplantning, ydes der også tilskud til oprydning. Ved oprydning forstås oparbejdning og fjernelse af det stormfældede træ.
Stk. 11 Ud over tilskud til gentilplantning og oprydning ydes der tilskud til tilplantningsplaner, jf. § 12.
Stk. 12 Tilskud til et stormfældet areal kan ydes uanset om oprydning og gentilplantning på arealet er påbegyndt eller gennemført.
Stk. 13 Tilskud kan ydes i begrænset omfang til afretning af kanter i stående stormskadede bevoksninger i umiddelbar tilknytning til arealer med fladefald.
Stk. 14 Ved plantning skal anvendes træarter og provenienser, som efter Miljøstyrelsens vurdering er egnede på lokaliteten.
Overstiger det samlede tilskudsareal i en skov 5 ha, er det en betingelse for ydelse af gentilplantningstilskud, at mindst 10 % af tilskudsarealet tilplantes med 80 % robuste løvtræbevoksninger.
Stk. 2 Betingelsen i stk. 1, samt kravet om en væsentlig andel hjemmehørende arter, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, skal være opfyldt ved indberetning om gentilplantning til Miljøstyrelsen.
Frem til 5 år efter sidste udbetaling af tilskuddet må robuste bevoksninger med tilskud ikke aktivt erstattes med mindre robuste bevoksninger.
Naturskaderådet fastsætter efter udtalelse fra Miljøministeriet tilskudssatserne i forbindelse med hver enkelt stormfaldshændelse og i øvrigt efter behov.