Uretmæssigt modtagne beløb efter denne bekendtgørelse, herunder beløb modtaget i strid med forordning nr. 702/2014, skal tilbagebetales af besætningsejeren til Fødevarestyrelsen.
Stk. 2 Hvis forskud på erstatning for skindværdi efter § 2 for den enkelte besætningsejer overstiger besætningsejerens samlede krav på skinderstatning, skal det for meget udbetalte forskud på erstatning tilbagebetales af besætningsejeren til Fødevarestyrelsen.
Stk. 3 Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, tillægges rente beregnet fra udbetalingstidspunktet. Renten fastsættes efter den metode for rentefastsættelse, der følger af artikel 9 i Kommissionens forordning nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med senere ændringer.