Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 1995 Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 805 af 6. september 1994

Kapitel 1 Forskudsregistrering for 1995
§ 1

Ved forskudsregistrering for 1995, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende to procentreguleringer:

  • 1) Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1993, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1995 med 5 pct.

  • 2) Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1994, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1995 med 2,5 pct.

Stk. 2 Posten »overskud af ejerbolig« ansættes ved forskudsregistreringen for 1995 på grundlag af ejendomsværdien ved årsreguleringen pr. 1. januar 1994 med et tillæg på 5 pct. Der foretages ikke regulering efter stk. 1.

Stk. 3 Ved forskudsregistrering for 1995 af

  • 1) skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension og lov om social bistand,

  • 2) efterløn, dagpenge og overgangsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og

  • 3) dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der foretages på grundlag af oplysninger om de nævnte indkomstkategorier i et tidligere år, anvendes en af følgende to procentreguleringer:

    • a) Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1993, reguleres ikke ved forskudsregistreringen for 1995.

    • b) b) b) Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1994, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1995 med 0,4 pct.
      Der foretages ikke regulering efter stk. 1.

Stk. 4 Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1.

§ 2

Sociale pensioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, ansættes ved forskudsregistreringen for 1995 på grundlag af oplysninger fra Pensionsregistret. Der sker ikke regulering efter § 1, stk. 1.

§ 3

Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte, ansættes ved forskudsregistreringen på grundlag af oplysninger fra SU-styrelsen. Der foretages ikke regulering efter § 1, stk. 1.

§ 4

Datoen for indgivelse af skema til brug for den ordinære forskudsregistrering for 1995 fastsættes til den 10. oktober 1994.