Kapitel 1 Forskudsregistrering for 1998
Ved forskudsregistreringen for 1998, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer:
-
1) Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1996, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1998 med 7 pct.
-
2) Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1997, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1998 med 3,5 pct.
Stk. 2 Posten »overskud af egen bolig« ansættes ved forskudsregistreringen for 1998 på grundlag af ejendomsværdien ved årsreguleringen pr. 1. januar 1997 reguleret med 10 pct.
Stk. 3 Ved forskudsregistreringen for 1998 af
-
1) skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension og lov om social bistand,
-
2) efterløn, dagpenge og overgangsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring og
-
3) dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, der foretages på grundlag af oplysninger om de nævnte indkomstkategorier i et tidligere år, anvendes en af følgende to procentreguleringer:
-
a) Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1996, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1998 med 2,7 pct.
-
b) Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 1997, forhøjes ved forskudsregistreringen for 1998 med 2,4 pct.
-
Der foretages ikke regulering efter stk. 1.
Stk. 4 Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1.
Sociale pensioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 med senere ændringer, ansættes ved forskudsregistreringen for 1998 på grundlag af oplysninger fra Pensionsregistret. Der sker ikke regulering efter § 1, stk. 1.
Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte, ansættes ved forskudsregistreringen for 1998 på grundlag af oplysninger fra SU-styrelsen. Der foretages ikke regulering efter § 1, stk. 1.
Skattepligtige pensioner og lignende ydelser, der udbetales af Statens Centrale Lønanvisning, ansættes ved forskudsregistreringen for 1998 med udgangspunkt i pensionen for juli 1997 omregnet til helårsbeløb, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995. Det omregnede helårsbeløb forhøjes med 1,8 pct., og der foretages ikke regulering efter §1, stk.1.