For medlemmer, som er omfattet af forsøget, varetager arbejdsløshedskassen som udgangspunkt kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, jf. § 9, for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode.
Stk. 2 Arbejdsløshedskassen skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding tage stilling til, om et medlem, der skal indplaceres, er omfattet af forsøget.
Stk. 3 Følgende medlemmer skal overgå til et kontaktforløb i jobcenteret:
-
1) Medlemmer, som efter arbejdsløshedskassens vurdering har behov for et tidligt kontaktforløb i jobcenteret.
-
2) Medlemmer under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og derfor er i målgruppen for et uddannelsespålæg.
Stk. 4 Ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om et medlems generelle rådighed, jf. § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5 Når kontaktforløbet overgår til jobcenteret, skal arbejdsløshedskassen straks give jobcenteret besked herom.
Stk. 6 Til brug for vurdering af, om et medlem efter stk. 3, nr. 1, er i risiko for langtidsledighed, kan arbejdsløshedskasserne i forsøgsperioden anvende et profilafklaringsværktøj, som de selv har udviklet. Resultatet af profilafklaringen bruges i arbejdsløshedskassens vurdering af hvilken indsats, arbejdsløshedskassen skal gennemføre i forsøgsperioden og om medlemmet skal overgå til et tidligt kontaktforløb i jobcentret. Profilafklaringsværktøjet er frivilligt for medlemmet.