Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at følgende kommuner gennemfører forsøg med udvidelse af målgruppen for uddannelsesløftet efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
-
1) Aalborg kommune.
-
2) Hjørring kommune.
-
3) Brønderslev kommune.
-
4) Jammerbugt kommune.
-
5) Rebild kommune.
-
6) Morsø kommune.
-
7) Frederikshavn kommune.
Stk. 2 Kommunerne kan gennemføre forsøg med udvidelse af målgruppen, så yderligere følgende dagpengemodtagere omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan få tilbud om en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft efter lovens § 96:
-
1) Dagpengemodtagere, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger, en erhvervsuddannelse, hvor uddannelsen har været anvendt i de seneste 5 år. Det er en betingelse, at der er lægelig dokumentation for, at dagpengemodtageren ikke længere kan anvende sin tidligere gennemførte uddannelse på arbejdsmarkedet.
-
2) Dagpengemodtagere, der har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de seneste 5 år.
Stk. 3 Forsøgstilladelsen indebærer en fravigelse af § 96, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft.
Stk. 4 Forsøgsperioden løber fra den 1. april 2020 til den 31. december 2025.
Stk. 5 Et tilbud, der er påbegyndt senest den 31. december 2025, kan færdiggøres, selvom forløbet har slutdato efter dette tidspunkt.