Der gives tilladelse til forsøg, hvor kommunen som arbejdsgiver får betaling for det arbejde, der udføres, når en person er udstationeret hos en anden kommunal enhed, en offentlig eller en privat virksomhed.
Stk. 2 Den betaling kommunen modtager, jf. stk. 1, skal mindst svare til den løn, som den udstationerede ville have krav på efter § 70 e, stk. 3 og 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis den pågældende var ansat hos den arbejdsgiver, hvor udstationeringen foregår.