Kapitel 1 Formål og videngrundlag
Forsvarets masteruddannelse i militære studier er en forskningsbaseret videregående uddannelse, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for det militærfaglige område.
Forsvarets masteruddannelse i militære studier skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i Forsvaret, virksomheder, institutioner m.v. Forsvarets masteruddannelse i militære studier skal sikre, at den studerende er i stand til at anvende det militære fagområdes videnskabelige metoder og begreber i forbindelse med
-
1) vurdering og løsning af teoretiske og praktiske problemstillinger,
-
2) formidling af faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister,
-
3) styring og udvikling af komplekse arbejdssituationer,
-
4) selvstændig etablering af fagligt og tværfagligt samarbejde, og
-
5) egen faglige udvikling.
Stk. 2 I studieordningen for Forsvarets masteruddannelse i militære studier fastsættes nærmere om masteruddannelsens formål.
Forsvarets masteruddannelse i militære studier er placeret på niveau 7 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring og gennemføres på et niveau, der svarer til en civil masteruddannelse.
Forsvarets masteruddannelse i militære studier er baseret på ny forskning, der er relevant for det militære virkefelt. Fagområdet består af militære operationer, militær ledelse og militær strategi.