Kapitel 5 Fastsættelse og udbetaling af godtgørelse for
Godtgørelse for varigt mén ydes til den skadelidte.
Stk. 2 Godtgørelse for varigt mén fastsættes på grundlag af en méngrad fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i overensstemmelse med principperne i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 3 Ved en méngrad på 100% ydes méngodtgørelse med det i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3) fastsatte beløb, jf. dog stk. 2. Ved lavere méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af det nævnte beløb, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Godtgørelse for varigt mén ydes ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5%.
Stk. 5 Uanset om méngraden i medfør af stk. 2 sættes til højere end 100%, kan godtgørelsen ikke overstige beløbet for en méngrad på 100%.
Afgørelse om eventuel godtgørelse for varigt mén i henhold til denne bekendtgørelse træffes snarest efter, at Forsvarskommandoen har modtaget oplysning om Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af méngraden.
Stk. 2 Tilkendt godtgørelse for varigt mén kommer til udbetaling snarest efter, at afgørelse i henhold til stk. 1 er meddelt, uanset om afgørelsen indklages for Forsvarsministeriet.
Stk. 3 Udbetales godtgørelse for varigt mén senere end 14 kalenderdage efter, at afgørelse i henhold til stk. 1 er meddelt, forrentes godtgørelsen fra udløbet af 14 dages fristen, og til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk.1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Beløb, der udbetales efter en klage, forrentes på samme måde, dog således at 14-dages fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelse på klagen er meddelt.
Indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen, kan der på grundlag af en konkret vurdering udbetales en mindre del af den forventede méngodtgørelse som forskud.
Stk. 2 Ansøgning om forskud sendes direkte til Forsvarskommandoen.
Efter anmodning fra skadelidte kan godtgørelsesspørgsmålet genoptages inden for en frist på 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.
Stk. 2 Såfremt Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen efterfølgende forhøjer den fastsatte méngrad for samme hændelse, forhøjes godtgørelsen for varigt mén efter § 14 tilsvarende.