Lønmodtager kan anmode fonden om at genbehandle og træffe ny afgørelse om en ansøgning, der er afgjort efter § 12, stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning for de forhold, der begrunder anmodning om genbehandling.
Stk. 2 Fonden skal modtage lønmodtagers skriftlige anmodning om genbehandling senest 15. januar 2021.
Stk. 3 Fonden kan genbehandle og træffe ny afgørelse, jf. stk. 1, selvom lønmodtagers anmodning modtages efter 15. januar 2021, hvis lønmodtageren på grund af langvarig sygdom eller andre særligt undskyldelige forhold har været forhindret i at henvende sig tidligere.