En fysisk person, der vil anmode om fritagelse, skal henvende sig ved personligt fremmøde i den kommune, hvor vedkommende er eller senest har været folkeregistreret, jf. dog § 15, stk. 3 og 4.
Stk. 2 Erklæringen, jf. § 7, afgives til kommunen i den af kommunen anviste blanket til anmodning om fritagelse. Kommunalbestyrelsen bestemmer i forbindelse med fremmødet, om anmodningen skal afgives på papir eller elektronisk.
Stk. 3 Den fysiske person skal forevise sit gyldige danske sundhedskort eller anden behørig legitimation i forbindelse med afgivelse af erklæringen.