Kapitel 1 Generelle bestemmelser
Fonden kan anvende navnet Lønmodtagernes Feriemidler.
Stk. 2 Fonden kan foretage automatiseret behandling og træffe afgørelse efter denne bekendtgørelse.
Stk. 3 Fondens automatiserede afgørelser kan meddeles uden personlig underskrift.
Erklæring, tilkendegivelse, ansøgning og bestilling m.v. efter denne bekendtgørelse, skal indgives til fonden ved anvendelse af de digitale selvbetjeningsløsninger, som fonden stiller til rådighed på Borger.dk og Virk.dk (digital selvbetjening).
Stk. 2 Fonden anvender digital selvbetjening i sin kommunikation med lønmodtagere og arbejdsgivere om tilgodehavende-, skyldige- og opkrævede feriemidler, herunder om beregnet indeksering, renter og afkast, samt om indbetalte beløb m.v.