Hvis arbejdsgiver indbetaler et større beløb, end fonden har opkrævet efter § 24, stk. 1, kan fonden modregne det overskydende beløb til at dække eventuelle andre forfaldne krav. Fonden tilbagebetaler efter modregning et eventuelt resterende overskydende beløb til arbejdsgiver.
Stk. 2 Tilbagebetaling efter stk. 1 sker til arbejdsgivers NemKonto eller en af arbejdsgiver anvist konto, som fonden har modtaget skriftlig meddelelse om, inden tilbagebetaling foretages.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis fonden efter indbetaling og eventuel tilbagebetaling, modtager indberetning af tilgodehavende feriemidler, der reducerer indberettede tilgodehavende feriemidler for de lønmodtagere, der indgik i opkrævningen.
Stk. 4 Et indbetalt beløb, der svarer til tilgodehavende feriemidler for en lønmodtager inklusiv indeksering efter lovens § 7, renter, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt., og forfalden indeksering, jf. § 20, kan bortset fra situationer omfattet af stk. 3, ikke tilbagebetales fra fonden til arbejdsgiver.
Stk. 5 Renter, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt., dækker udgifter ved fondens administration.