Arbejdsgiver kan korrigere en indberetning af tilgodehavende feriemidler efter fonden har foretaget underretning og høring, jf. lovens § 4, stk. 1 og 2. Korrigering af en indberetning kan foretages, når der er dokumentation for, at:
-
1) lønmodtager og arbejdsgiver er enige om en anden opgørelse af de tilgodehavende feriemidler, eller
-
2) der foreligger dom eller afgørelse.
Stk. 2 Fonden underretter lønmodtageren om korrigerede indberetninger efter stk. 1, dog ikke når indberetning medfører en ændring af indberettede tilgodehavende feriemidler på mindre end 10 kr. eller en nedsættelse af antal indberettede feriedage på mindre end 1 feriedag.
Stk. 3 Lønmodtager skal erklære sig enig i korrigerede indberetninger, når den korrigerende indberetning modtages ved arbejdsgivers indberetning efter § 3. Fonden kan fastsætte en frist for lønmodtagers afgivelse af erklæring.
Stk. 4 Fonden underretter arbejdsgiver om indberetninger, som lønmodtager ikke har godkendt, jf. stk. 3.