Ordregivende enheder kan bringe en kontrakt indgået efter forsyningsvirksomhedsdirektivet til ophør, når
-
1) kontrakten har været genstand for en væsentlig ændring, der ville have krævet en ny udbudsprocedure i henhold til artikel 89,
-
2) leverandøren på tidspunktet for kontrakttildelingen befandt sig i en af de i udbudslovens §§ 135-136, eller hvis relevant § 137, nævnte situationer og derfor skulle have været udelukket fra udbudsproceduren i henhold til artikel 80, stk. 1, 2. afsnit, i forsyningsvirksomhedsdirektivet,
-
3) leverandøren i løbet af kontraktens eller rammeaftalens løbetid bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137 og ikke kan dokumentere sin pålidelighed i medfør af udbudslovens § 138, eller
-
4) kontrakten ikke skulle have været tildelt leverandøren i betragtning af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i henhold til traktaterne og dette direktiv, der er fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i TEUF.