Institutterne og de i § 1, stk. 3, nævnte filialer skal i ekspeditionslokaler, hvortil indskydere og investorer almindeligvis har adgang, på et iøjnefaldende sted ved skiltning tydeligt oplyse, hvor indskydere og investorer kan rekvirere skriftlig information om den eller de indskyder- og investorgarantiordninger, som instituttet eller den i § 1, stk. 3, nævnte filial er tilsluttet.
Stk. 2 I tilfælde af at de i stk. 1 nævnte institutter og filialer modtager indskud eller udfører investeringsforretninger for kunder via internettet, skal tilsvarende information gives på instituttets hjemmeside.