Tilslutningstrykket for gasforbrugende apparater til anvendelse i husholdning og mindre industri er baseret på et standard tilslutningstryk og tilladte variationer, jf. EN 437 + A1:2009, og er fastsat til følgende:
-
1) For 1. gasfamilie er tilslutningstrykket 8 mbar. Det tilladte minimumstryk er 6 mbar, og det tilladte maksimumstryk er 15 mbar.
-
2) For 2. gasfamilie er tilslutningstrykket 20 mbar. Det tilladte minimumstryk er 17 mbar, og det tilladte maksimumstryk er 25 mbar.
-
3) For 3. gasfamilie er tilslutningstrykket 30 mbar. Det tilladte minimumstryk er 25 mbar, og det tilladte maksimumstryk 35 mbar.