For biogas, der tilsættes til bygasdistributionsnettet, fastsættes andelen af biogas individuelt af Sikkerhedsstyrelsen. Fastsættelsen sker bl.a. på baggrund af gasdistributionsselskabets kendskab til apparatbestanden og dennes kompleksitet og dokumentation for test af apparaternes sikre funktion.
Stk. 2 Enhver blanding af biogas og bygas skal opfylde § 12, stk. 2, og følgende:
-
1) Indholdet af ammoniak (NH3) fraregnet lufttilsætning og de ikke brændbare bestanddele i biogassen må ikke overstige 3 mg/Nm3.
-
2) Indholdet af siloxaner fraregnet lufttilsætning og de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 1,0 mg/Nm3.
-
3) Koncentrationen af odorant fraregnet lufttilsætning og de ikke brændbare dele i biogassen skal være som angivet i § 31 for naturgas.
-
4) Indholdet af svovlbrinte (H2S) fraregnet lufttilsætning og de ikke brændbare dele i biogassen må ikke overstige 30 mg/Nm3.