De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme i § 25 fastsatte gebyrer udgør 3.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 3, nr. 1, og 1.000 kr., hvis sagen forliges, således at forbrugeren får medhold, jf. stk. 3, nr. 2.
De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet på Energiområdet i § 27 fastsatte gebyrer udgør 8.500 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 3.800 kr. inkl. moms, hvis sagen forliges, jf. stk. 1, nr. 2.
Det i medfør af vedtægterne for Klagenævnet for Ejendomsformidling i § 27 fastsatte gebyr udgør 10.000 kr. ekskl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1.
De i medfør af vedtægterne for Pakkerejse-Ankenævnet i § 27 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) For erhvervsdrivende, der løbende bidrager til Ankenævnets drift, 1.950 kr. ekskl. moms, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, jf. stk. 1, nr. 1, og 1.500 kr. ekskl. moms, hvis sagen forliges til forbrugerens fordel, jf. stk. 1, nr. 2.
-
2) For erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til Ankenævnets drift, 27.300 kr. ekskl. moms, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, jf. stk. 1, nr. 1, og 13.000 kr. ekskl. moms, hvis sagen forliges til forbrugerens fordel, jf. stk. 1, nr. 2.
De i medfør af vedtægterne for Teleankenævnet i § 28 fastsatte gebyrer udgør 25.024 kr. ekskl. moms, hvis klageren får medhold og 11.000 kr. ekskl. moms, hvis sagen forliges i det væsentligste til klagers fordel.
De i medfør af vedtægterne for Håndværkets Ankenævn i § 25 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) For erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 10.000 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, 1.000 kr. inkl. moms, hvis sagen forliges før sagkyndig erklæring indhentes, og 5.000 kr. inkl. moms, såfremt sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2.
-
2) For erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 28.750 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, 4.200 kr. inkl. moms, såfremt sagen forliges, inden sagkyndig erklæring indhentes, jf. stk. 1, nr. 2, og 21.000 kr. inkl. moms, såfremt sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2.
Stk. 2 For sager omfattet af vedtægternes § 2, stk. 2, udgør gebyret for erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 8.300 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. § 25, stk. 1, nr. 1, 1.500 kr. inkl. moms, hvis sagen forliges inden sagkyndig erklæring er indhentet, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og 3.100 kr. inkl. moms, hvis sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. § 25, stk. 1, nr. 2.
De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet for Bus, Tog og Metro i § 25 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) For erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, eller er tilsluttet nævnet, 10.000 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller sagen i det væsentligste forliges til forbrugerens fordel under nævnets behandling.
-
2) For erhvervsdrivende, der ikke er tilsluttet nævnet, 12.500 kr. inkl. moms, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller sagen forliges i det væsentligste til forbrugerens fordel under nævnet behandling.
De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet for Feriehusudlejning i § 31 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) For erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 2.500 kr., hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 1.250 kr., hvis sagen forliges således at lejer får medhold i sin klage eller udlejningsbureauets tilbud under klagebehandlingen stadfæstes af ankenævnet, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
-
2) For erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 8.000 kr., hvis forbrugeren får medhold, 4.000 kr., såfremt sagen forliges således at lejer får medhold i sin klage eller udlejningsbureauets tilbud under klagebehandlingen stadfæstes af ankenævnet, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
De i medfør af vedtægterne for Ankenævn for biler i § 26 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) For erhvervsdrivende, der løbende bidrager til nævnets drift, 10.000 kr. ekskl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 4.000 kr. ekskl. moms, hvis sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2. Hvis forbrugeren får medhold i klagen, skal den erhvervsdrivende derudover betale de faktiske omkostninger til indhentelse af sagkyndig erklæring, dog maksimalt 6.000 kr. ekskl. moms, jf. stk. 4 og 5.
-
2) For erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 19.000 kr. ekskl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 1, nr. 1, og 6.000 kr. ekskl. moms, hvis sagen forliges efter indhentning af sagkyndig erklæring, jf. stk. 1, nr. 2. Hvis forbrugeren får medhold i klagen, skal den erhvervsdrivende derudover betale de faktiske omkostninger til indhentelse af sagkyndig erklæring, dog minimalt 1.500 kr. ekskl. moms og maksimalt 8.000 kr. ekskl. moms, jf. stk. 4 og 6.
De i medfør af vedtægterne for Ankenævnet for Finansieringsselskaber i § 18, stk. 3, fastsatte gebyrer udgør for erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til nævnets drift, 29.915 kr. ekskl. moms, hvis forbrugeren får medhold, jf. stk. 2, nr. 1, og 15.000 kr. ekskl. moms, hvis sagen forliges inden nævnsbehandling, jf. stk. 2, nr. 2.
De i medfør af vedtægterne for Ankenævn for køreundervisning i § 25 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) For erhvervsdrivende, der løbende bidrager til ankenævnets drift, udgør gebyret efter stk. 1, nr. 1, 2.000,00 kr. og gebyret efter stk. 1, nr. 2 udgør 1.000,00 kr.
-
2) For erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til ankenævnets drift, udgør gebyret efter stk. 1, nr. 1, 4.000,00 kr. og gebyret efter stk. 1, nr. 2 udgør 2.000,00 kr.
De i medfør af vedtægterne for Parkeringsklagenævnet i § 25 fastsatte gebyrer udgør følgende:
-
1) Parkeringsoperatøren skal betale et gebyr på 3.500 kr. excl. moms for behandling af sagen, hvis klageren får medhold i sin klage.
-
2) Såfremt en operatør senest 21 dage efter at være blevet orienteret om klagen frafalder kontrolafgiften over for klager, betaler operatøren et gebyr på 1.000,00 kr. excl. moms.
-
3) Såfremt en operatør derefter, men inden sekretariatets overgivelse af sagen til behandling i nævnet, frafalder kontrolafgiften over for klager, betaler operatøren et gebyr på 3.000,00 kr. excl. moms.
Nævnenes Hus kan kræve betaling fra et godkendt privat klage- eller ankenævn for dokumenterede udgifter, som Nævnenes Hus har haft i forbindelse med udpantning for et nævn, såfremt udgifterne ikke kan dækkes af den erhvervsdrivende hos hvem, der er sket udpantning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. april 2022.
Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning fra den 23. marts 2022.
Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 339 af 21. marts 2022 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn ophæves.
Stk. 4 For klager indgivet inden 23. marts 2022 finder de hidtidige regler i bekendtgørelse nr. 1885 af 8. december 2020 anvendelse.