Kapitel 1 Fravigelser i forhold til love og bekendtgørelser
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven:
-
1) § 25 om, at cv-samtaler for dagpengemodtagere skal holdes ved personligt fremmøde hos arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskasserne kan vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
-
2) § 33, stk. 1 og stk. 6, om, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, og at arbejdsløshedskassen skal deltage i de fælles jobsamtaler ved personligt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Jobcenteret kan vælge, om jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
Stk. 2 § 164, stk. 3, om frister for, hvornår et tilbud inden for varslingspuljen senest skal være påbegyndt og afsluttet, fraviges, så perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 16. maj 2021, ikke tæller med, ved beregning af fristerne.
Stk. 3 Forsøg, der er iværksat med hjemmel i lovens kapitel 32, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1 og 2.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven:
-
1) § 9, stk. 1, om afholdelse af møder i rehabiliteringsteamet med henblik på at afgive indstilling i sager, inden kommunen træffer afgørelse. Kommunen kan vælge, om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
-
2) § 10, stk. 2, 1. pkt., for så vidt angår kravet om, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møder i de sager, hvor kommunen, jf. nr. 1, vælger, at sagen skal behandles i et virtuelt møde. Borgeren skal give samtykke til, at sagen behandles uden borgerens deltagelse. Ønsker borgeren at deltage, skal kommunen sikre, at dette kan ske. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
-
3) § 11, stk. 2, om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i de tilfælde, hvor kommunen har valgt at afholde rehabiliteringsteamets møde virtuelt, jf. dog stk. 2. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
Stk. 2 Uanset stk. 1, nr. 3, træffer kommunen afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, og hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet.
Stk. 3 Forsøg, der er iværksat med hjemmel i lovens § 55, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1-2.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 anses personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, samt personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, for at have en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for så vidt angår rettigheder og pligter, der er suspenderet i medfør af denne bekendtgørelse, jf. § 1 og § 2, samt § 1 i Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af covid-19.
Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der ansøger om eller modtager ledighedsydelse.
Stk. 3 Kommunen har pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen efter § 35, § 69 a, § 69 l og § 75 a i lov om aktiv socialpolitik. Dog har kommunen ikke pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp, når ansøgeren eller modtageren er omfattet af stk. 1 eller 2.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelsen for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer i § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed, hvorefter samtaler holdes ved personligt fremmøde. Arbejdsløshedskasserne kan vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
Stk. 2 Et medlem kan få dagpenge, uanset medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. §§ 7-12 i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i § 13 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om sygedagpenge med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven, hvorefter opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Jobcentret kan vælge, om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
Stk. 2 Forsøg, der er iværksat med hjemmel i lovens § 80, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i § 15, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, for så vidt angår kravet om, at personen, ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning. Fravigelsen gælder alene i de tilfælde, hvor perioden på de 2 år er udløbet umiddelbart op til eller efter den 20. december 2020.
Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder til møde mellem den person, som en afgørelse vedrører og den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, jf. § 20, stk. 3, i lov om social pension. Kommunen skal med udgangspunkt i den konkrete sag vælge, om mødet skal være et møde, hvor deltagerne er fysisk tilstede, et telefonisk eller et virtuelt møde. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
Følgende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 med senere ændringer, fraviges:
-
1) § 7, stk. 1, om opgørelse af tidsperioder, så timer i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, ikke medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perioderne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til tilbud.
-
2) § 18, stk. 1, og § 22, stk. 3, om tilmelding som arbejdssøgende, så kravene om personlig fremmøde på jobcenteret i forbindelse med tilmeldingen hos jobcenteret fraviges. Jobcenteret kan vælge, om tilmeldingen og den indledende vurdering efter bekendtgørelsens § 4 for personer, der har ansøgt om kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Fravigelsen gælder indtil den 1. august 2021.
I bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1179 af 25. november 2019, fraviges § 2, stk. 4, om kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, så en person kan deltage i disse kurser, selvom de afholdes som digital undervisning. Alle øvrige betingelser for 6 ugers jobrettet uddannelse skal være opfyldt.
I bekendtgørelse om fleksjob m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 25. november 2019, fraviges § 1, stk. 4, om kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, så en person kan deltage i disse kurser, selvom de afholdes som digital undervisning. Alle øvrige betingelser for 6 ugers jobrettet uddannelse skal være opfyldt.
I bekendtgørelse nr. 2268 af 29. december 2020 om særlig varslingspulje i 2021 til indsats i forbindelse med afskedigelser m.v. i mindre virksomheder i kriseramte brancher, fraviges § 2, stk. 4, om frister for, hvornår et tilbud senest skal være påbegyndt og afsluttet, så perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 16. maj 2021, ikke tæller med ved beregning af fristerne.