For borgere, hvor tidspunktet for ret- og pligttilbud efter § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indtraf i perioden fra og med den 20. december 2020 og indtil den 1. juli 2021, og som ikke har fået et tilbud, skal jobcenteret snarest muligt igangsætte tilbud.
Stk. 2 I kommuner, som i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 og indtil den 1. september 2021 er helt eller delvist nedlukket i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og hvor borgerens tidspunkt for ret- og pligttilbud efter lovens §§ 102 og 105 indtræffer i perioden med hel eller delvis nedlukning af kommunen, skal jobcenteret inden den 1. september 2021 igangsætte tilbud, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Tilbud, der er oprettet før eller under perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 30. juni 2021, hvor reglerne i §§ 102 og 105 om ret- og pligttilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har været suspenderet, medregnes i opgørelsen af krav til antal tilbud, der stilles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.