Ved et coronapas forstås dokumentation for
-
1) et negativt resultat af en covid-19-test, jf. stk. 2, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget,
-
2) et positivt resultat af en PCR-test jf. stk. 3, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget eller
-
3) et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 5,
-
4) et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 6, eller
-
5) nr. 1, 2, 3 eller 4 ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas”, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elemeter på skærmen eller ved verifikation i form af scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark”
Stk. 2 Ved en covid-19-test forstås en test, der er foretaget som en PCR-test, jf. stk. 3, eller en antigentest, jf. stk. 4.
Stk. 3 Ved en PCR-test forstås en polymerase chain reaction-test.
Stk. 4 Ved en antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener).
Stk. 5 Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis.
Stk. 6 Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis.
Stk. 7 Dokumentation efter stk. 1, nr. 1-4, kan foreligge både i papirformat og elektronisk.
Stk. 8 Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort. 1. pkt. gælder ikke for dokumentation efter stk. 1, nr. 5, samt i sundhedsmyndighedernes app ”MinSundhed” med bevægelige elementer, der beskytter mod kopiering fra appen.