For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal elever og prøvetagere kunne forevise et coronapas ved ankomst til et lokale eller et køretøj omfattet af stk. 2, jf. dog § 9. Coronapasset skal forevises til underviseren, den prøvesagkyndige eller andre personer tilknyttet lokalet eller køretøjet.
Stk. 2 Stk. 1 omfatter følgende lokaler og køretøjer, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, råder over, og hvortil offentligheden har adgang:
-
1) Lokaler og køretøjer, hvorfra der afvikles teoretisk køreundervisning, praktisk køreundervisning, teoretiske køreprøver, praktiske køreprøver eller vejledende helbredsmæssige køretest, jf. bekendtgørelse om kørekort.
-
2) Lokaler og køretøjer, hvorfra der afvikles skriftlige forprøver eller afsluttende prøver, jf. bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere.