Kapitel 1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på udbydere som defineret i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Kapitel 2 Registrerings- og opbevaringspligt
Udbydere skal registrere følgende oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet, der genereres eller behandles i udbydernes net:
-
1) Den tildelte brugeridentitet. Herved forstås et kundenummer, abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen under adgangen til internettet.
-
2) Den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved brugeridentitet forstås de identificerende oplysninger, som udbyderen tildeler slutbrugeren under adgangen til internettet, herunder internetprotokol-adresse, source-portnummer og andre identificerende oplysninger.
-
3) Navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på tidspunktet for adgangen.
-
4) Tidspunktet for adgangen til internettets start og afslutning.
Kapitel 3 Straf
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.