Kapitel 1 Anvendelsesområde
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på udbydere som defineret i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og tv-programmer.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder.