Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 380 af 29. marts 2022

Kapitel 2 Registrerings- og opbevaringspligt
§ 4

Udbydere skal registrere følgende oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet, der genereres eller behandles i udbydernes net:

  • 1) Den tildelte brugeridentitet. Herved forstås et kundenummer, abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren over for udbyderen under adgangen til internettet.

  • 2) Den brugeridentitet og det telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet. Ved brugeridentitet forstås de identificerende oplysninger, som udbyderen tildeler slutbrugeren under adgangen til internettet, herunder internetprotokol-adresse, source-portnummer og andre identificerende oplysninger.

  • 3) Navn og adresse på den abonnent eller registrerede bruger, til hvem en internetprotokol-adresse, en brugeridentitet eller et telefonnummer var tildelt på tidspunktet for adgangen.

  • 4) Tidspunktet for adgangen til internettets start og afslutning.

§ 5

Kan de oplysninger, der er nævnt i § 4, registreres af flere udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne.

§ 6

Registrering og opbevaring af de oplysninger, der er nævnt i § 4, kan efter aftale med udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

§ 7

De oplysninger, der er registreret i medfør af § 4, skal opbevares i 1 år.