Bekendtgørelsen finder anvendelse på finansielle rådgivere, som defineret i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 2 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på formidling af boligkreditaftaler.
Stk. 3 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på investeringsrådgivning, jf. dog § 6, stk. 2.
En finansiel rådgiver skal handle redeligt og loyalt over for forbrugerne.
Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med § 3, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Stk. 2 En handelspraksis, som den finansielle rådgiver med rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart identificerbar gruppe af forbrugere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt, herunder på grund af mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Inden en finansiel rådgiver påbegynder sit arbejde for forbrugeren, skal parterne indgå en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal udarbejdes på papir eller andet varigt medium. Samarbejdsaftalen skal gennemgås med forbrugeren.
Stk. 2 Samarbejdsaftalen skal som minimum indeholde oplysning om,
-
1) hvilke ydelser den finansielle rådgiver skal levere,
-
2) størrelsen af det beløb, som forbrugeren skal betale for den finansielle rådgivers ydelser,
-
3) samarbejdsaftalens løbetid, herunder fristen for parternes opsigelse,
-
4) hvorvidt forbrugeren tillige giver fuldmagt til den finansielle rådgiver, jf. § 6,
-
5) i hvilket omfang den finansielle rådgivers ansvarsforsikring ikke dækker de aftalte ydelser, og
-
6) hvorvidt den finansielle rådgiver er uafhængig, jf. § 9 i lov om finansielle rådgivere. En finansiel rådgiver, der ikke er uafhængig, skal oplyse forbrugeren, hvorfor den finansielle rådgiver ikke er uafhængig.
Stk. 3 Opsiger en finansiel rådgiver en samarbejdsaftale med en forbruger, skal opsigelsen ske på papir eller andet varigt medium. Den finansielle rådgiver skal samtidig underrette forbrugeren om eventuelle konsekvenser af opsigelsen.
I det omfang en finansiel rådgiver har modtaget fuldmagt fra forbrugeren, skal fuldmagten udfærdiges på papir eller andet varigt medium. Fuldmagten skal gennemgås med forbrugeren. Fuldmagten kan f.eks. give den finansielle rådgiver adgang til
-
1) at indhente tilbud på finansielle produkter på vegne af forbrugeren og i den forbindelse videregive oplysninger om forbrugeren,
-
2) at opsige eller indgå aftaler om finansielle produkter,
-
3) at modtage eller videreformidle beløb i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af aftaler om finansielle produkter, eller
-
4) at indgå afdragsordninger, akkordordninger samt lignende økonomiske dispositioner.
Stk. 2 En fuldmagt, jf. stk. 1, må ikke give den finansielle rådgiver adgang til at modtage, formidle eller udføre ordrer i forbindelse med instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3 Fuldmagten skal som minimum indeholde oplysning om,
-
1) hvilke finansielle produkter fuldmagten omfatter,
-
2) i hvilket omfang den finansielle rådgiver er bemyndiget til at handle på forbrugerens vegne, herunder om den finansielle rådgiver kan opsige eksisterende aftaler,
-
3) at oplysninger afgivet af den finansielle rådgiver sidestilles med oplysninger afgivet af forbrugeren selv, og
-
4) at fuldmagten til enhver tid af forbrugeren kan tilbagekaldes på samme måde, som den er indgået, og at fuldmagten ophører senest samtidig med samarbejdsaftalens ophør.
Stk. 4 Fuldmagten kan, på samme måde som den er indgået, til enhver tid tilbagekaldes af forbrugeren og ophører senest samtidig med samarbejdsaftalens ophør.
Ved rådgivning forstås personlige anbefalinger til en forbruger om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter.
Stk. 2 Rådgivningen skal tilgodese forbrugerens interesser og give forbrugeren et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Den finansielle rådgiver skal orientere om de risici, der er relevante for forbrugeren.
Før en finansiel rådgiver yder rådgivning, skal den finansielle rådgiver anmode forbrugeren om at oplyse om sin økonomiske situation, sin erfaring med de relevante finansielle ydelser, sine ønsker i forhold til sin finansielle situation samt om sin risikovillighed.
Stk. 2 Omfanget og karakteren af de oplysninger, der indhentes, kan afpasses efter karakteren af den rådgivning, som forbrugeren efterspørger, den viden, som forbrugeren besidder, og de oplysninger, som den finansielle rådgiver allerede har modtaget.
Stk. 3 Den finansielle rådgiver kan lægge forbrugerens oplysninger til grund, medmindre de er åbenbart urigtige.
Rådgivning skal tage udgangspunkt i relevante oplysninger indhentet i henhold til § 8 og det kendskab, den finansielle rådgiver i øvrigt har til forbrugerens forhold.
Stk. 2 En finansiel rådgiver skal anmode forbrugeren om at opdatere oplysninger indhentet i henhold til § 8, i det omfang det er nødvendigt for at kunne yde forbrugeren rådgivning i løbende kundeforhold.
En finansiel rådgiver skal give tilstrækkelig information om relevante produkter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternative produkter, der kan dække forbrugerens behov.
Stk. 2 Rådgivning, der ydes af en uafhængig finansiel rådgiver, jf. § 9 i lov om finansielle rådgivere, skal ydes på baggrund af en undersøgelse af de dele af markedet, der er relevante for forbrugeren.
Stk. 3 En finansiel rådgiver, der ikke er uafhængig, jf. § 9 i lov om finansielle rådgivere, skal oplyse forbrugeren herom som led i rådgivningen og på grundlag af sit generelle markedskendskab informere forbrugeren om relevante produkttyper på markedet. Informationen skal dog ikke indeholde oplysninger om konkrete produkter eller konkrete priser.
Har en finansiel rådgiver eller dens medarbejder/rådgiver i rådgivningssituationen en særlig interesse i rådgivningens resultat udover den almindelige indtjening, skal den finansielle rådgiver inden rådgivningen informere forbrugeren om arten og omfanget af den særlige interesse.
Stk. 2 En finansiel rådgiver, der ikke er uafhængig, jf. § 9 i lov om finansielle rådgivere, skal oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller andet vederlag, samt hvor en eventuel provision eller andet vederlag kommer fra. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, skal dokumentation herfor udleveres efter anmodning. Det samme gælder, hvis en ansat hos en finansiel rådgiver modtager provision eller andet vederlag, og der er en direkte sammenhæng mellem ydelse af rådgivning og vedkommendes aflønning. Hvis en finansiel rådgiver har oplyst beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller andet vederlag, jf. 1. pkt., skal den finansielle rådgiver på anmodning oplyse om størrelsen på provisionen eller det andet vederlag, hvis dette er muligt.
En finansiel rådgiver skal som led i sin rådgivning inddrage konsekvenser af de skatteregler, som er relevante for forbrugeren i forhold til de produkter og ydelser, som rådgivningen omfatter, eller henvise forbrugeren til anden rådgivning herom.
Stk. 2 Hvis en finansiel rådgiver rådgiver om forhold, som kan være af væsentlig økonomisk betydning for forbrugerens muligheder for at modtage offentlige tilskud eller andre økonomiske fordele, og den finansielle rådgiver bliver opmærksom herpå, skal dette medtages i rådgivningen, eller forbrugeren skal henvises til anden rådgivning.
Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelser i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.