Kapitel 8 Tilsyn og straffebestemmelse
Der er ikke nogen bilag 2 eller 3 til bekendtgørelsen. Fejlen stammer fra den tidligere bekendtgørelse om god skik for finansielle selskaber, bekendtgørelse nr. 1094 af 14/09 2015, som havde bilag 2 og 3. Man har tilsyneadende glemt at konsekvensændre, da den nye bekendtgørelse udkom. Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelser i denne bekendtgørelse samt bilag 1-3.
Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 29, stk. 1. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 5 a, stk. 1, 3 og 4, § 5 b, §§ 5 d og 5 e, § 6, stk. 4, og § 16, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.