En forsikringsformidler eller et forsikringsselskab skal inden indgåelsen af en aftale om distribution af forsikringsbaserede investeringsprodukter mindst følgende oplysninger:
-
1) Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, der yder rådgivning, skal oplyse, om de giver kunden en periodisk vurdering af de anbefalede forsikringsbaserede investeringsprodukters egnethed, jf. §§ 37-40.
-
2) Relevant vejledning og relevante advarsler om de risici der er forbundet med de forsikringsbaserede investeringsprodukter eller i forbindelse med særlige foreslåede investeringsstrategier.
-
3) Alle omkostninger og tilknyttede gebyrer i forbindelse med distributionen af det forsikringsbaserede investeringsprodukt, herunder udgifterne til rådgivning, og hvor det er relevant, udgifter til det forskningsbaserede investeringsprodukt, som anbefales eller afsættes til kunden, og oplysninger om, hvordan kunden kan betale for det, herunder eventuelle tredjemandsbetalinger.
Stk. 2 Oplysningerne om alle omkostninger og gebyrer, herunder omkostninger og gebyrer i forbindelse med distribution af det forsikringsbaserede investeringsprodukt, som ikke skyldes tilstedeværelsen af underliggende markedsrisici, skal foreligge i sammenfattet form, så kunden får et overblik over de samlede omkostninger og den samlede effekt på afkastet af investeringen og, hvis kunden måtte anmode herom, skal en specificeret opgørelse af omkostningerne og gebyrerne leveres. Sådanne oplysninger leveres i givet fald regelmæssigt og mindst én gang om året for kunden under investeringens livscyklus.
Stk. 3 Oplysningerne skal gives i en form, som er forståelig på en sådan måde, at kunder eller potentielle kunder i rimeligt omfang kan forstå det tilbudte forsikringsbaserede investeringsprodukts art og risici og dermed træffe informerede investeringsbeslutninger. Disse oplysninger kan gives i et standardiseret format.