En forsikringsdistributørs handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Stk. 2 Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer:
-
1) Produktets eksistens eller art.
-
2) De væsentligste egenskaber ved produktet.
-
3) Omfanget af forsikringsdistributørens forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte salgsproces.
-
4) Erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af forsikringsdistributøren eller dennes produkter.
-
5) Prisen, den måde prisen beregnes på eller en særlig prismæssig fordel.
-
6) Behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation.
-
7) Forsikringsdistributørens eller dennes formidlers egenskaber og rettigheder.
-
8) Forbrugerens rettigheder.
-
9) Forsikringsdistributørens overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af.
-
10) Forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.