Personer, der har gennemført og bestået den af Sikkerhedsstyrelsen godkendte kompetencegivende prøve vedrørende flaskegasinstallationer i campingvogne m.v., kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet flaskegasinstallationer i mobile enheder, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2 Endvidere kan personer, der har gennemført andre prøver med minimum samme indhold som prøven angivet i stk. 1, og som Sikkerhedsstyrelsen vurderer som kompetencegivende på flaskegasområdet, ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.