Personer, der har gennemført og bestået en af følgende kompetencegivende prøver, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på elområdet, jf. lovens § 2, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt:
-
1) Installatør (AK) stærkstrøm.
-
2) Elingeniør.
-
3) Maskinmester efter Styrelsen for Videregående Institutioner og Uddannelsesstøttes regler.
-
4) Professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik.
-
5) Seniorofficer (maskinchef eller skibschef).
-
6) Teknisk manager offshore, hvis uddannelsen er afsluttet i sommeren 2008 eller senere.
-
7) Elinstallatør i henhold til Undervisningsministeriets retningslinjer om videregående uddannelse indenfor det stærkstrømstekniske område.
-
8) Elektroinstallatørprøven af 1952 (Prøven afholdtes sidste gang i vinteren 1988/89).
-
9) Udvidet maskinmestereksamen (Prøven afholdtes sidste gang i april 1991).
-
10) Andre prøver godkendt af Sikkerhedsstyrelsen med minimum samme indhold og kompetencevurdering som prøven angivet i nr. 1.
Stk. 2 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig, at ansøgeren har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt autorisationsprøve.
Stk. 3 En elingeniør skal endvidere for at kunne blive godkendt som fagligt ansvarlig som led i uddannelsen have modtaget undervisning i følgende fag:
-
1) Udførelse og drift af elektriske installationer.
-
2) Dimensionering af elektriske installationer herunder tavleanlæg.
-
3) Forsyningsteori.
-
4) Højspændingsanlæg.
Stk. 4 Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelseskravene i stk. 1-3, når det skønnes at være elsikkerhedsmæssigt forsvarligt.