Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v. § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1415 af 3. december 2018

Delautorisationsområdet solcelleinstallationer
§ 9

Personer, der har gennemført og bestået et uddannelsesforløb inden for elområdet, kan ansøge om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på delautorisationsområdet solcelleinstallationer, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet, når betingelserne i lovens § 14, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsens krav til det uddannelsesforløb, der er kompetencegivende i forhold til delautorisationsområdet solcelleinstallationer, fremgår af bilag 1, pkt. II.

Stk. 3 Det er endvidere en forudsætning for at blive godkendt som fagligt ansvarlig på dette delautorisationsområde, at ansøgeren som led i uddannelsesforløbet har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt delautorisationsprøve.