Ved ansættelse i virksomheder og institutioner, der ikke er omfattet af § 1, træffer Det Frie Forskningsråd efter ansøgning afgørelse om
-
1) godkendelse af den skattepligtiges kvalifikationer som forsker, og
-
2) hvorvidt den skattepligtige skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 2 For at opnå godkendelse af sine kvalifikationer som forsker skal den skattepligtige kunne dokumentere videnskabelige kvalifikationer svarende til ph.d.-niveau.
Stk. 3 Ved afgørelsen af om den skattepligtige skal udføre forskningsarbejde hentes vejledning i den til enhver tid gældende udgave af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for forsknings- og udviklingsarbejde (Frascati-manualen).