Kapitel 5 Oplysningspligt
Kontrolinstansen skal straks meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis kontrolinstansen ikke har nogen auditor på et område, som kontrolinstansen er godkendt til, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2 Kontrolinstansen skal endvidere straks meddele Sikkerhedsstyrelsen, når kontrolinstansen får en ny auditor tilknyttet. Der skal indsendes dokumentation for, at en ny auditor opfylder kravene i § 10.
Stk. 3 Kontrolinstansen skal meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af godkendelsesbeviset.
Har kontrolinstansen ikke en auditor på et område, som kontrolinstansen er godkendt til, kan kontrolinstansen dog bevare godkendelsen på dette område i en periode på op til 3 måneder. I denne periode må kontrolinstansen ikke udstede forhåndsgodkendelser eller foretage efterprøvninger af virksomheders kvalitetsledelsessystemer inden for det pågældende område. Kontrolinstansen kan ansøge Sikkerhedsstyrelsen om godkendelse til midlertidigt at uddelegere auditeringsarbejdet, jf. § 12.