Det er et vilkår for godkendelsen som kontrolinstans, at kontrolinstansernes ansvarlige ledere deltager i møder i en følgegruppe vedrørende autorisationsordningen nedsat af Sikkerhedsstyrelsen med henblik på at drøfte generelle forhold i forbindelse med kontrolinstansernes arbejde med det formål at sikre en ensartet praksis og administration af kravene til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer.
Stk. 2 Udebliver kontrolinstansens ansvarlige leder fra to på hinanden følgende møder for følgegruppen, skal vedkommende over for Sikkerhedsstyrelsen redegøre for baggrunden herfor. Udebliver en ansvarlig leder for en kontrolinstans gentagne gange fra følgegruppens møder, tager Sikkerhedsstyrelsen op til vurdering, om kontrolinstansen kan bevare sin godkendelse.