Kapitel 2 Krav for godkendelse
Kompetenceområdet skal fastsættes i vedtægterne, og det skal fremgå klart, hvilke varer eller tjenesteydelser en tvist kan vedrøre, hvilke erhvervsdrivende klagen kan rettes mod, og hvem der kan indgive en klage. Hvis erhvervsdrivende også kan indgive en klage, under forudsætning af at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra forbrugerforhold, skal det også fremgå af vedtægterne.
Stk. 2 Et privat tvistløsningsorgan skal som udgangspunkt behandle klager over alle erhvervsdrivende inden for det pågældende område uafhængigt af den erhvervsdrivendes organisatoriske tilhørsforhold. Et privat tvistløsningsorgan skal endvidere behandle både nationale og grænseoverskridende tvister.
Stk. 3 Erhvervs- og vækstministeren kan godkende bestemmelser om, at prisen for en vare eller en tjenesteydelse, eller at det omtvistede beløb, som klagen vedrører, skal ligge under eller over en bestemt beløbsgrænse for, at en klage kan indbringes for et privat tvistløsningsorgan. Sådanne beløbsgrænser godkendes ud fra en konkret vurdering af beløbsgrænsens rimelighed, hvor der især lægges vægt på, at forbrugernes klageadgang ikke forringes væsentligt.
Adgangen til at afvise klager efter forbrugerklagelovens § 16, stk. 2, må ikke væsentligt forringe forbrugernes adgang til klagebehandling.
Er det utvivlsomt, at sagen falder uden for det private tvistløsningsorgans kompetence, kan tvistløsningsorganets sekretariat afvise klagen. En sådan afgørelse skal kunne indbringes for tvistløsningsorganet på forbrugerens anmodning.
Stk. 2 De stiftende organisationer kan bemyndige tvistløsningsorganets formand til på tvistløsningsorganets vegne at afvise sager, som ikke skønnes egnede til behandling ved tvistløsningsorganet i medfør af forbrugerklagelovens § 16, stk. 2.
Stk. 3 En afvisning skal begrundes og forbrugeren skal oplyses om muligheden for at indbringe sagen for domstolene og for at få retshjælp og for at søge fri proces. Forbrugeren skal derudover, når det er relevant, oplyses om, at der kan ske forældelse af kravet, hvis sagen ikke indbringes for domstolene senest et år efter afvisningen.